Ofte stillede spørgsmål om LED-bånd

Her har vi samlet nogen af de mest almindelige spørgsmål vi får om LED-bånd. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os

Hvor stor transformator behøver mit LED-bånd?

Strømforbruget for en LED-strip bestemmes ud fra LED-typen som bruges på lysbåndet, hvilken strømstyrke led-båndet er beregnet til og hvor mange LED’s vi har per meter LED-strip.

De mest almindelige LED’s på markedet idag er 3528 og 5050, som er henholdsvis 3,5×2,8mm og 5,0×5,0mm store. Ved fuld lysstyrke bruger hver af disse så meget strøm:

  • 3528 LED: 0,08W / LED
  • 5050 LED: 0,24W / LED

Det betyder med andre ord at hvis vi har en LED-strip på 5 meter, som består af 60 stk 3528 LED’s per meter, så er det totale strømforbrug for hele lysbåndet = 0,08W * 60 stk  * 5 meter = 24 Watt.  

De fleste LED-strips er beregnet til 12V DC og vi kan derfor let beregne hvor mange Ampere vores transformator skal være på, ved at bruge Ohm’s lov. Hvis vi igen ser på en 5 meter 3528 LED-strip med 60 LED’s per meter, så kræver den en strømforsyning på: 24W / 12V = 2 Ampere. 

For mere information om hvordan du beregner hvor stor transformator/strømforsyning du har behov for til dine LED-bånd, kan du se her.

Hvordan monteres et LED-bånd?

De fleste af vores LED-strips leveres med en kraftig dobbeltsidig tape på bagsiden, hvilket gør monteringen meget let. Du trækker simpelthen bare beskyttelsespapiret af bagsiden af LED-striben, og presser den mod overfladen der hvor du ønsker at montere den. 

Montering med silikone-clips

Hvis du ikke ønsker at bruge den dobbeltsidige tape, for eksempel hvis du vil kunne flytte LED-striben eller er bange for at beskadige overfladen, kan montering med silikone-clips være en løsning. Dette er små, fleksible clips som fæstes over LED-striben for at holde den på plads. De kommer i flere forskellige bredder, så det er vigtigt at finde den bredde som passer til det LED-bånd du skal montere. De mest almindelige størrelser er 8mm for 3528 LED-strips, og 10/12mm for 5050 LED-strips.

Montering på organiske og ru overflader

Husk at ved montering på organiske materialer, som træ og maling, så forringes klæbeevnen på den dobbeltsidet tape og over tid kan led-striben måske løsne. Det hjælper hvis du sørger for god vask og affedtning før montering. Er materialet du skal montere på, meget ru i overfladen, kan du eventuelt montere LED-båndet på en aluskinne. Hvis du er helt sikker på at du ikke ønsker at fjerne LED-striben igen, kan nogen dråber montagelim også hjælpe til med at holde LED-båndet på plads i mange år fremover. 

Hvordan føres et LED-bånd rundt om et hjørne?

LED-bånd er relativt fleksible, men de kan ikke bøjes i en 90 graders vinkel, noget man jo ofte har behov for. Heldigvis kan de aller fleste LED-bånd klippes over for ca. hver 10. centimeter. Man kan derfor klippe LED-båndet i ønsket længde, og via et vinkelstik føre lysbåndet rundt om hjørnet.

Hvorfor er der så stor prisforskel på forskellige LED-bånd?

Der er flere ting som har indvirkning på prisen på et LED-bånd:

  • Hvilken LED-type som bruges. Single-color chips er normalt billigere end tri-color chips. 
  • Størrelsen på lysdioderne på lysbåndet. Et lysbånd med 3528 LED’s er normalt billigere end et lysbånd med 5050 LED’s
  • Antal LED’s per meter. Jo flere LED’s LED-båndet har per meter, jo højere bliver prisen. De aller billigste lysbånd har normalt kun 15 eller 30 LED’s per meter, mens de lidt dyrere LED-strips har 60 LED’s per meter. 
  • Længden på lysbåndet. En LED-strip på 2 meter er af naturlige årsager billigere end en LED-strip på 5 meter.
  • Lysstyrke. Jo kraftigere lysstyrke en LED-strip kan lyse med, jo dyrere vil den normalt være. Hvis ikke butikken informerer om hvor mange lumen LED-striben lyser med, kan du normalt få en pegepind på lysstyrken ved at se på strømforbruget. Jo højere strømforbrug, jo mere lys afgiver lysbåndet (som en tommelfingerregel).  

For mere information om forskellen på LED-strips og hvordan du sammenligner dem, kan du se denne post i bloggen.

Hvad er en RGB LED-strip?

Vi har stort set to typer LED-bånd: RGB og single-color. Sidstnævnte kan, som navnet antyder, kun lyse med en bestemt farve, f.eks. hvid, rød eller blå. Et RGB LED-bånd kan derimod lyse med mange forskellige farver, deraf navnet “RGB” som står for Red Green Blue.

Der findes to forskellige slags LED’s som bruges på LED-lysbånd; Single-chip og tri-color chips. Førstnævnte kan kun vise en bestemt farve, og en RGB-strip baseret på single-chips bygges derfor op ved at have 1/3 røde dioder, 1/3 grønne dioder og 1/3 blå dioder. Fordelen med dette er at LED-striben er billigere at producere. 

En tri-color chip har både en rød, en grøn og en blå lysdiode indbygget i en og samme chip, og effekten på farveskiftet bliver derfor meget mere tydelig.

For mere information om single-chip og tri-color chips, kan du se dette indlæg i bloggen.

 

Hvad er en single-color LED-strip?

Som navnet hentyder til, er en single-color LED-strip et lysbånd som kun kan lyse med en bestemt farve. Det mest almindelige er LED-bånd som lyser med enten kold hvidt eller varmt hvidt lys, men der findes også single-color LED-bånd som kan lyse med grøn, blå, rød, gul, lilla og mange andre farver. 

Hvad er forskellen på RGB og RGBW LED-bånd?

En RGB LED-strip kan vise rød, grøn og blå farve og alle farver som kan blandes af disse farver. Hvid kan ikke blandes med rød, grøn og blå, og et RGB lysbånd kan derfor ikke lyse med almindelig hvid farve (en typisk 5050 tri-color RGB LED-strip kan dog vise noget som tilnærmet virker som hvidt). 

En RGBW LED-strip kan i tillæg til RGB-farverne også lyse med en ren hvid farve.

Du kan læse mere om forskellen på RGB og RGBW her.

Kan et LED-bånd lysdæmpes? (dimmes)

Svaret er næsten altid ja. De aller fleste LED-strips på markedet har mulighed for justering af lysstyrken. Det mest almindelige er at bruge en LED-controller for at dimme lysstyrken, men det er også muligt at montere en TRIAC-dimmer mellem strømforsyningen og LED-båndet.

Du skal altid dimme LED-striben via en lysdæmper som er monteret efter transformatoren. Du kan ikke bruge en 220V AC lysdæmper til at dæmpe indgangsspændingen til transformatoren for at dimme LED-båndet. 

Kan flere LED-bånd kobles sammen?

Ja, og dette er nettop en af de store fordele med LED-bånd. Hvis du har behov for et LED-bånd som er længere end 5 meter, kan du simpelthen koble flere LED-strips sammen, for at opnå den længde du har behov for. Et LED-bånd kommer som standard med stik i begge ender, så du behøver ingenting ekstra for at koble to eller flere LED-bånd sammen i serie (det vil sige sammenkobling så LED-båndene udgør en lang LED-strip).

Parallelkobling af LED-strips

Det er også muligt at parallelkoble LED-strips ved at bruge et forgrenerstik mellem controlleren og LED-båndene. 

Problemer med spændningsfald ved lange LED-bånd

Har du en lang stribe af LED-bånd kan du måske opleve at lysdioderne længst ude i LED-båndet ikke lyser lige så kraftigt som de første lysdioder i LED-båndet. Dette kommer simpelthen af at der vil være et naturligt spændingsfald i LED-båndet. Jo længere LED-båndet er, jo større vil spændingsfaldet være. Dette kan løses ved at benytte en LED-forstærker (amplifier), noget du kan læse mere om her

Er et LED-bånd vandtæt?

Nogen LED-bånd er vandtætte, men det gælder ikke alle. Hvis du skal bruge LED-båndet under fugtige forhold, for eksempel udendørs, skal du se på LED-båndets IP-klassificering. Denne siger noget om hvor meget fugt, vand og snavs LED-båndet tåler.

Du kan læse mere om IP-klassificering og hvad det betyder for LED-strips, her.   

Er et LED-bånd afhængig af en LED-controller?

Ikke nødvendigvis, men vi anbefaler normalt at man styrer LED-båndet via en controller.

En single-color LED-strip kan i princippet godt kobles direkte til 12V DC og så fungere helt fint, men det giver dig ikke direkte nogen mulighed for at dimme lyset, få det til at fade, tænde/slukke og så videre. Der findes andre måder at opnå dette på, men det billigste og letteste er i de aller fleste tilfælde at bruge en controller.

En RGB LED-strip kan i teorien også godt drives ved at kobles direkte til 12V DC, men i alle praktiske henseender kræves der en LED-controller for at kunne ændre farve på lyset, justere lysstyrke, og så videre. 

Hvor langt fra transformatoren kan LED-båndet monteres?

Jo længere kabel du har mellem transformator/strømforsyning og LED-båndet, desto større vil spændningsfaldet blive, noget som kan medføre at lysdioderne ikke lyser så kraftigt som de egentlig klarer. 

For single-color LED-strips anbefaler vi normalt ikke mere end 15 meter mellem strømforsyning og LED-strip. Jo længere afstanden er, desto tykkere kabel bør du bruge. Ved en afstand på 15 meter, anbefaler vi en kabel med et tværsnit på min. 1,5mm2.  

For RGB LED-bånd hvor der bruges standard 4-leder RGB LED-båndkabel mellem strømforsyning og LED-strip, anbefaler vi normalt maksimalt 10 meter. 

Brug en LED-signalforstærker ved længere afstande

Har du behov for en længere afstand mellem din transformator og LED-båndet, kan du nogengange klare dette ved at bruge en LED-signalforstærker (amplifier), men dette vil igen kræve en transformator tættere på LED-båndet. Du kan læse mere om LED-forstærkere i dette blogindlæg

LED-bånd, LED-strips, Lysbånd - Hvad er forskellen?

Kært barn har mange navne som det siges, og det gælder også for LED-bånd. Du vil se mange forskellige betegnelser for LED-bånd, som LED-strip, LED-stribe, LED-lysbånd, lysbånd, LED-tape, og så videre. I praksis er dette dog bare forskellige navne på nøjagtig det samme produkt og der er derfor ingen forskel. 

Vores mest populære LED-bånd:

Vurderet 4.50 ud af 5
119.00 DKK
199.00 DKK
249.00 DKK