Styring af LED-bånd via WiFi

Hvis du er ude efter en smart, fleksibel og avanceret måde at styre dine LED-strips på, kan en WiFi-controller være en god løsning. Med en LED-strip controller koblet direkte til det trådløse netværk, får du pludselig muligheden til at styre alle de tilkoblet LED-strips via en app på din smartphone eller tablet.

Sådan virker en WiFi LED-lysbånd controller

Det er slet ikke så svært og kompliceret som det måske lyder, at styre sine LED-strips via WiFi. Controlleren er en lille boks med et indebygget WiFi access-point og en eller flere porte hvor du kan tilkoble LED-bånd.

Når du tænder din WiFi-controller den første gang, kender den selvfølgelig ikke dit trådløse netværk, og kan derfor ikke koble sig på dette. Dette løses let ved at controlleren laver sit eget åbne trådløse netværk, helt uden nogen form for password. Du kobler din smartphone til dette netværk, og via appen kan du så konfigurere controlleren til at koble sig til det trådløse netværk du har i huset. Her kan du selvfølgelig også lægge ind password, så controlleren kan koble sig til, også på WiFi som er låst.

Når du først har konfigureret controlleren så den er tilkoblet dit WiFi, kan du styre den via smartphone og tablet, så længe du selv er koblet til det samme WiFi-netværk.

Startskærmen på en Android-app som gør det muligt at styre LED-bånd via en WiFi-controller. Her har appen fundet en controller på netværket .

 

Der er ikke noget i vejen for at have flere LED-controllere koblet til det samme WiFi. Du kan definere et unikt navn på hver controller, som gør det let at adskille dem. For eksempel “Køkken” på controlleren i køkkenet, og “Stue” på controlleren i stuen.

Du kan selvfølgelig styre samme controller fra flere enheder. Det er derfor ikke noget problem at have styrings-appen både på din telefon og din iPad.

Fordele med styring af LED-strip via WiFi

Når du koblet dine LED-bånd til det trådløse netværk, åbner der sig flere nye muligheder for avanceret styring af lyset. De fleste simple RF controllere som styres med en fjernbetjening, giver mulighed for at styre farve, lysstyrke og mønster for blinkningen. Disse muligheder har du selvfølgelig også med en WiFi-controller, men i tillæg får du muligheden for at definere dine egne effekter. Dette kan både være mønster der skal blinkes i, men også muligheden for at sætte timer på styringen. Du kan for eksempel sætte op en timer som automatisk tænder LED-striben kl.18.00 hver dag, og slukker den igen efter 3 timer.

Valg af farve og lysstyrke i appen til Android.

Musikstyring
En anden mulighed med en WiFi-controller, er at få LED-båndet til at blinke i takt med musikken som spiller på telefonen. Nogen apper kræver at musikken spilles via appen for at det skal fungere, mens andre er lidt mere smarte og kan “lytte” til lyden på telefonen, og dermed blinke takt med musik som afspilles i for eksempel Spotify.

WiFi LED-controller med eller uden fjernbetjening

Når du vælger WiFi-controllere må du afgøre om du ønsker en controller som udelukkende kan styres via WiFi, eller om du vil have en WiFi-controller som også kan styres via fjernbetjening. En controller uden fjernbetjening er billigere i indkøb, men ulempen er at du må have fat i din telefon eller tablet hver gang du skal styre lyset. Har du derimod en controller med fjernbetjening, er det hurtigt at lige tænde eller slukke for LED-lyset, uden at måtte finde telefonen frem. Via fjernbetjeningen kan du selvfølgelig også skifte farve og lysstyrke på LED-striben, men du har ikke de mere avancerede funktioner for styring, som du har i appen.

WiFi LED-controller med touch fjernbetjening

Hvilke LED-bånd egner sig best til styring via WiFi?

De aller fleste analoge LED-bånd, for eksempel de populære 3528 RGB og 5050 RGB LED-strips, egner sig meget godt til styring via WiFi. Det er selvfølgelig også muligt at benytte LED-klodser sammen med en WiFi-controller, hvis du ønsker mindre, men mere koncentreret lys. Du får dog mest ud af de avancerede muligheder for farvestyring, som ligger i en WiFi-controller, hvis du benytter et LED-lysbånd med tri-color LED-chip, som for eksempel en 5050 RGB LED-strip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *